Få professionel hjælp til bogføring

Hos Buch & Nørgaard A/S har vi mange års erfaring inden for bogføring og økonomisk rådgivning, og vi har i løbet af årene hjulpet rigtig mange forskellige kunder på både Lolland og Falster med at få styr på deres virksomheds økonomi. Med vores professionelle tilgang til opgaverne kan du roligt lægge alle tanker omkring regnskab og bogføring væk og i stedet for lade os klare opgaverne. På den måde kan du i stedet for få tid til det, som du interesserer dig for, og som du er god til; at drive din virksomhed.

Hvorfor er det vigtigt at bogføre?

Bogføring er et vigtigt element for at få styr på virksomhedens økonomi. Med korrekt bogføring vil det for eksempel gå meget hurtigere med at få udfyldt din selvangivelse og lavet årsregnskab. Samtidig kan du også få et godt overblik over, hvor mange penge du har til gode, og hvor mange penge du skylder væk til andre, og du vil dermed kende til virksomhedens indtægter såvel som udgifter.

Derudover er korrekt bogføring utroligt vigtigt for, at du har styr på din dokumentation i tilfælde af, at SKAT eller andre myndigheder ønsker at få indsigt i dine bilag.

​Den løbende bogføring kan være tidskrævende

Mange virksomhedsejere bliver overraskede over, hvor lang tid deres bogføring kan tage, og det er tid, der bliver taget fra opgaver, der har til formål at udvikle virksomheden og sikre kontinuerlig vækst.

Hver gang virksomheden har enten indtægter eller udgifter, skal det registreres i form af et bilag med et nummer. Selvom det i dag nemt kan lade sig gøre via scanning direkte til et regnskabsprogram, så kan det være en tidskrævende opgave, hvis du i din virksomhed har mange indtægter og/eller udgifter, og mange er samtidig i tvivl om, hvorvidt de foretager deres bogføring korrekt.

Kontakt os og få hjælp til bogføringen

Hvis du er træt af at bruge din dyrebare tid på at bogføre i stedet for at fokusere på at drive din virksomhed, så lad i stedet for os stå for din bogføring.

Ring på telefon 54 78 40 44 eller skriv til vores e-mail jb@buchognoergaard.dk